Kaninunge-processen

Inden vi får et kuld unger, gennemtænkes det nøje igennem. Jeg skal sikrer at jeg vil have tid til dem, samt skal jeg sikre at forældre er sunde og raske, med et godt temperament. 

Jeg udvælger avlskaniner, som har fået fine bemærkninger fra deres sundhedsundersøgelse, og som er rolige og fremragende avlskaniner.  Jeg sikrer mig at kaninerne har en god alder, og hverken er for gammel eller for ung, men i en god fødedygtig alder. 

Når jeg har udvalgt to avlskaniner, tjekker jeg om hunnen er modtagelig for parring.  Jeg sætter kaniner sammen, enten i hannens bur eller på et neutralt område. ( VIGTIGT, at det ikke er hunnens område).  Jeg holder øje med hvordan hunnen tager imod parringen.  Er hun meget aggressiv, skiller jeg dem ad, indtil hun er klar.  Jeg lader kaninerne have mindst tre vellykkede parringer, hvis hunnen er modtagelig.  Derefter kommer de retur til deres egne volierer, hvor hverdagen fungerer som vanligt. 

Omkring en uge før forventet fødsel, gøres der en ekstra gang  hovedrent i boligen, hvor hunnen kan føde sine unger.  Hun får en masse halm til rådighed, for at bygge en god og solid rede.  Jeg begynder stille og roligt, at vænne hunnen til det nye foder, som jeg vil give hende og hendes unger.  Det sker stille og roligt, så hunnen ikke får maveproblemer. 

Hunnen får adgang til bevægelse, ( hvis hun ønsker bevægelse) lige indtil terminsdagen, hvor de ofte vil slappe af, og gøre sig klar til en fødsel. 

De fleste føder på dag 31, hvor hun får ro og fred til at føde.  Jeg forstyrrer helst ikke, men holder øje med om hun klarer fødslen godt, og sikrer mig at der ikke er komplikationer under fødslen. 

Fødslen er ofte hurtig, og kræver som regel ikke hjælp fra et menneske.  Det er faktisk vigtigt at hunnen ikke forstyrres under en fødsel, men at man blot holder øje i perioder, for at sikrer at hunnen kan føde sine unger, og ikke kræver dyrlægehjælp. 

Når ungerne er født, forstyrrer jeg helst ikke hunnen.  Jeg tjekker efter om alle unger ligger i reden, og ikke er spredt i buret, men ellers lader jeg ungerne være.  Om aftenen, tjekker jeg lige om alle unger er varme og i live. 

De fleste unger, får jeg lov til at håndterer i en ung alder.  Har jeg en kaninmor som beskytter ungerne meget, og som bare ikke er interesseret i mit tjek, tager jeg forsigtigt hende ud på græs, hvor jeg forsigtigt, kan tjekke hendes unger. 

Hos de meget beskyttende hunner, får jeg som regel lov til at håndterer ungerne, når de er 14 dage.  Derefter træner jeg dem stille og roligt, med at være i hænder og få nus. 

Når ungerne er omkring 3-4  uger ( afhængig af deres udvikling og årstid) kommer de i volierer sammen med deres mor, hvor de har mulighed for et lækkert udvalg af hø, fiberrigt pellets, frisk vand, lege aktiviteter og gode grene. 

Ungerne bliver dagligt snakket med.  De får dagligt nus, kys og kontakt - hvilket sikrer at de vænner sig til mennesker i en ganske ung alder.  Jeg sætter mig dagligt ind i deres volierer, hvor de kommer hen for at snakke med mig.  Jeg træner mine unger i at være i hænder også, dog i lidt mindre grad end, når de selv har mulighed for at kontakte mig. 

Mor og unger bliver passet godt og grundigt, og bor i renlige miljøer, hvor der meget ofte bliver gjort rent.  De vokser op med en opvækst præget af kærlighed, hvor hele vores familie udleverer kærlighed til ungerne. 

Vores unger rejser først hjemmefra, når ungerne mindst er 8 uger gammel.  Har vi en meget lille unge, vælger vi at beholde ungen lidt længere, for at ungen er stabil og stærk nok til at flytte ind i sit nye hjem.