Mød opdrætteren bag

Hjertelig velkommen til mit lille kaninunivers. 

Mit navn er Mathilde.  Jeg er en ung kvinde på 23, som i min fritid driver et meget småt, men kærligt og engageret opdræt af minilop.  Mit fokus er at avle sunde kaninunger med et dejligt, roligt temperament, som vil passe perfekt ind i hver en familie. 

Jeg prioriterer sundhed, temperament og dyrvelfærd.  For mig er det vigtigt at det er et ansvarligt, og nøje gennemtænkt avl og kaninhold.   Mit lille kaninunivers består af i alt 12 kaniner, herunder hvor 9 af dem er mine ( 3 er mine forældres).  De bor i gode volierer, med adgang til bevægelse, artsfæller, og med gode aktivitetsmuligheder som sandkasser, tunneller - herunder er der også altid adgang til økologisk kvalitets hø, gode grene og et minimalt gram fiberrigt pellets. 

Alle mine kaniner har været igennem sundhedsundersøgelse inden avl, for at sikre at de er sunde og raske.  Vi holder nøje øje med kaninernes helbredstilstand, og tager ansvar for deres sundhed, ved at komme til dyrlægen med dem, ved de mindste tegn på forværring. 

Inden jeg benytter mine kaniner i avl, lægger jeg meget mærke til deres temperament og sind.  De skal være rolige og gode - så ungerne har gode forudsætninger for at få et perfekt sind og temperament. 

Jeg er nyere opdrætter med erfaring af unger siden 2024.  Jeg har dog haft med kaniner af gøre, siden 2011, hvor jeg fik min egen kanin.  Hun hed Bella, og hun var starten på min store interesse for kaniner.  Mine forældre har haft kaniner, før jeg blev født.  Fra en ganske ung alder, hjalp jeg lidt til, med at passe dem ( med mine forældres opsyn).  Jeg elskede at tilbringe tid med kaninerne, og blev en "kaninnørd" i en ung alder, hvor jeg begyndte at interessere mig for at læse om kaninen, både for at forstå deres behov, deres pasningsbehov, men også for at lære sygedomstegn at kende, så jeg altid kunne sikrer mig, at mine kaniner havde det godt. 

Mit store omsorgsgen kommer til udtryk, både i arbejdslivet, hvor jeg er igang med uddannelse som social og sundhedshjælper, og i min fritid, hvor jeg har et lille kærligt opdræt, hvor jeg udleverer rigtig meget kærlighed til mine voksne - og små kaniner.  Jeg er en opdrætter som kun sætter kuld til verden, når jeg ved at jeg har tid til dem.  Vi har ikke mange kuld om året, men vi prioriterer at vi har tid til hver en unge, for at gøre dem tillidsfulde og stærke til at blive fine kælekaniner hos deres nye familier. 

I min fritid har jeg også en stor interesse for hundeudstilling og ringtræning.  Jeg går en gang imellem til hundeudstilling med min mors Lhasa apso'er, som jeg finder stor interesse i, herunder hjælper jeg også tit med til pelsplejen. 

I mit kaninunivers har jeg tre fine hunner, og to fine hanner i avlen.  Den yngste er dog kun en lille unge, og vil tidligst få et kuld i 2027.  Alle avlskaniner er sunde og raske, og meget søde.  - Alle vores avlskaniner bliver årligt vaccineret mod Myxomatose og Kaningulsort, hvilket sikrer en lille smule immunitet til deres unger, til de er omkring 2 måneder gammel. 

Vi er et opdræt som går op i at være ansvarlige, og driver det lille opdræt med stor passion, interesse og kærlighed. Vi er som sagt et meget småt opdræt, med ganske få kuld om året.  Vi er ikke nogen kaninfabrik, og avler ligeledes kun på kaniner, som har en god fødedygtig alder ( Hverken for ung eller for gammel).