Vores salgsbetingelser
For at kunne reservere en kaninunge fra os, skal man være fyldt 18 år, eller have en forældre/værge over 18 år, som kan nikke genkendende til at de har ansvaret for kaninen. Vi sælger til børnefamilier, men her er det meget vigtigt at forældrene har fuldt ansvar for kaninen, og har derfor også sat sig ind i, hvad en kanin kræver. Du kan læse hvad du skal forbedrede dig på under "Gode råd før køb".
Før man kan reservere en kaninunge fra os, beder vi om en beskrivelse af jer, og en beskrivelse af jeres planer omkring ungens boligforhold. Vores unger betyder utroligt meget for os, og det er derfor vigtigt at vi har en god mavefornemmelse om at ungen vil få et godt liv, når de rejser hjemmefra.
Vi tillader os retten til at nægte salg, hvis vi er i tvivl om kaninen er det rigtige for jer, eller hvis jeg har stærk mistanke om at ungen vil blive udsat for misrøgt. Det betyder ikke at vi bare ignorere din kontakt, da vi naturligvis vil være ærlige overfor dig, hvis vi vurdere med vores erfaring, at kaninen ikke er det rigtige kæledyr for dig.
Vi ønsker helt sikkert at gøre dig klar til en kanin, og giver gerne ud af gode råd, så du kan blive klædt på, til at få din nye pelsede ven.
Vi tager et depositum på halvdelen af købsprisen, ved mindre andet er beskrevet. Depositummet betales ikke tilbage ved fortrydelse, men bliver naturligvis betalt tilbage, hvis ungen uventet bliver syg, dør eller kommer slemt til skade. Man vil have mulighed for at reservere en anden unge, hvis dette ønskes.
Bemærk at ungen først er reserveret til dig, når vi har modtaget et depositum. Vi holder som udgangspunkt ikke unger tilbage.
Når vi har modtaget et depositum, slettes salgsannoncer af ungen, og man vil modtage info og lidt billeder. Ungen er derefter reserveret til dig, og der vil naturligvis ikke ske yderligere salg af ungen.
Unger herfra, får først lov til at flytte hjemmefra når den er 8 uger. Afhentningsdato og tidspunkt skal aftales med os.
I nogle tilfælde, kan vi vælge at beholde ungen til den er ti uger. Det afgøres af om vi vurdere at ungen er sund og stor nok til at rejse hjemmefra. Man vil selvfølgelig få besked om dette, hvis vi vurdere at det er nødvendigt at holde ungen lidt længere.
Udebliver man fra aftalen, vil vi altid prøve at kontakte dig. Vi vil prøve og kontakte dig i mindst 24 timer efter aftalt-afhentningsdato. Hører vi ikke noget fra dig, efter 24 timer, spildes depositummet, og ungen vil blive sat til salg igen. Depositummet betales som udgangspunkt i den forbindelse ikke tilbage, da vi værste fald har sagt nej til en anden interesseret familie.
Bliver man forsinket, forhindret, eller nødsaget til at aflyse dagen, beder vi jer om at kontakte os. Har man fået andre planer, beder vi jer, kontakte os så tidligst som muligt, så vi ikke venter unødvendigt på, at i kommer. Vi vil derefter kunne finde en anden afhentningsdato, som selvfølgelig både passer ind i jeres hverdag og vores.
Da vi ikke altid tjekker vores mail, bedes i om at skrive eller ringe til mig på 41697462.
Betalingen skal være kontant, Mobilepay eller straks overførsel. ( helst kontant) Man vil derfor ikke få ungen med hjem, før vi har modtaget pengene. Vi tager ikke imod afbetaling eller betaling af anden vis, da det er et levende væsen.
Prisen kan ikke forhandles, da det igen er et levende væsen. Ved et kuld unger er der også mange udgifter. Prøver man stadigvæk at forhandle prisen ned, trods at jeg forklarer at prisen ikke kan forhandles, stoppes kontakten.
Skulle ungen risikere at have et dårligt tandsæt, eller dø, kort tid efter købet, bedes du om at kontakte os. Man vil kunne bede om at få pengene tilbage eller få en ny unge, hvis det ikke tydeligt viser selvforskyldt, eller en skade som er sket i jeres varetægt. Da vi ikke har mange kaninunger, kan en ny unge ikke altid lade sig gøre, og der vil man få pengene tilbage.
Når i har fået ungen hjem, forventer jeg at i passer godt på ungen, og sørger for en god pasning og pleje. Vi kan ikke garantere at ungen aldrig vil få problemer med tænderne, blive syg eller dø - Da kaninens miljø og pasning har stor betydning for at ungen lever et godt og lang liv, uden en masse sygdomme eller problemer. Vi gør dog alt for at bryde risikoen for at vores unger får tandfejl, som gøres ved at vi sundhedstjekker vores kaniner, og får tjekket tænder, ører og de kendte problemstillinger hos kaninen.